Artikler

Vi bliver et selv når den anden fremstår som subjekt  

At være transparent som terapeut stiller krav til opmærksomhed, nærvær og præcision. I relationen mellem terapeuten og klienten bliver der ved at være nye udfordinger, idet forholdet konstant udvikler sig.

I denne artikel vil jeg beskrive terapeut-åbenhed ved bl.a. at se på hvordan nyere forskning forbinder den tidlige relation mellem barn og forældre med den værdifulde relation mellem terapeut og klient. Endvidere vil jeg inddrage det personlige sprogs betydning for terapeutåbenheden. Ved eksempler fra mit terapeutiske arbejde vil jeg tydeliggøre sammenhængen mellem teori og praksis.

Hvorfor familieterapi?

Med denne artikel ønsker vi at give nogle perspektiver på, hvordan det giver mening at inddrage børn i samtaler med hele familien. 

Det har slået os at engagerede professionelle fagfolk ofte viger tilbage fra at arbejde med hele familien og i stedet vælger at dele familien op, så familiemedlemmerne får særskilte tilbud, ex de voksne for sig og børnene for sig. Det kan der være gode faglige grunde til, men det kan også handle om behandlerens trang til at beskytte børnene mod den smertefulde virkelighed, som de lever i.

Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum, der rummer medmenneskelig forståelse, åbenhed og empati. For at kunne være i denne proces vil de fleste have brug for langt tids træning. Det kræver samtidig viden, opmærksomhed og en god portion selvindsigt. Empati er en del af denne proces, som jeg vil beskrive i denne artikel.

Begrebet anerkendelse har i de senere år fået stor udbredelse indenfor behandling, ledelse og pædagogisk praksis. Det bruges ofte som et modeord og begrebet anvendes ofte, når man ønsker at beskrive en praksis, som værende god og rigtig. Anerkendelse bliver i daglig tale ofte anvendt i betydningen ros og som belønning for en bestemt adfærd eller for noget, man har præsteret. Det er en slags ydre påskønnelse, der med pæne ord har til formål at vise, hvad der er acceptabel adfærd.